Gode råd og vejledning

Valg af dyne

Du skal vælge en dyne der passer til dine behov. Det drejer sig ikke kun om længden og bredden på dynen, men også om typen af vår og typen af fyld.
Man skal tage beslutning om hvilket fyld, season og hvilket vår man ønsker.
Det er selvfølgelig også afhængigt af temperaturen i soveværelset.

Din dyne er tæt på din krop. Derfor er det vigtigt, at du vælger en, som du har det godt med.

Før du køber en ny dyne, er der en række forhold, du skal være opmærksom på:

  • Skal dynen bruges om sommeren, vinteren eller hele året?
  • Sover du for åbent vindue og hvor varmt har du det selv?
  • Størrelsen på dynen skal der også tages stilling til. Skal det være en dobbelt eller en enkelt dyne og hvor lang skal dynen være?

Du skal kun vælge dobbeltdyne, hvis du og din partner har samme behov. Det dur ikke hvis du sveder og din partner fryser.

Dynen skal som tommelfingerregel være minimum 20 cm længere end din højde.

Se vores udvalg af dyner

Sengetøj

Farvet sengetøj skal altid vaskes ved 60 grader første gang.
Ved første vask binder farverne sig. Derfor er det nødvendigt at vaske efter anvisningen, da en lavere temperatur i værste fald vil kunne få farverne til at løbe ud.
Ved stærke farver, kan man med fordel benytte lidt husholdningseddike ved vask første gang. Dette tilføres i det rum, der bruges til skyllemiddel.

Samtidig er 60 grader netop den temperatur, hvor bomuldsfibrene folder sig ud og bliver helt rene.
Der må ikke bruges vaskemiddel med optisk hvidt til farvet sengetøj.

Husk at vende vrangen ud på sengetøjet og lukke lukningerne ved hver vask.
Dette slider mindre på sengetøjet.

Sengetøjet kan lufttørres eller tørres i tørretumbler. Sidstnævnte metode giver det blødeste resultat.
Ønskes helt glat sengetøj, kan det stryges eller rulles. (Lynlås kan ikke tåle rulning)

Husk altid at vaske dit nye sengetøj før brug.
Følg altid vaskeanvisningen på hvert individuelle sengesæt.

Se vores udvalg af sengetøj

Valg af hovedpude

Hovedpuden er nok det vigtigste i soveværelset i henhold til at sikre en god søvn!
Desværre giver alt for få mennesker sig tid til at vælge den rigtige pude, valg af pude er et meget individuelt valg og du har ikke nødvendigvis samme behov som andre.

Når du skal vælge pude, uanset størrelsen, så skal du tænke på, om du sveder om natten, læser i sengen, bruger mere end én pude, vil ligge blødt/hårdt og hvor megen støtte du ønsker.
Det sidste afhænger især af, om du sover på siden, på ryggen eller på maven.

Sover du på siden er det vigtigt, at du har en fast pude af mellem/høj højde for at give nakken/halsen optimal støtte.
Sover du på ryggen eller på maven, er det vigtig at have en lav blød pude med et højt dunindhold, da den nemmere kan “krammes” så den passer dig.
Det afhænger også af, om du er mand eller kvinde.
En mand der sover på siden, kræver ofte en højere pude end en kvinde, der sover på siden.

Lidt opsamling:

  • Sover du på siden, så vælg en mellem eller høj pude.
  • Sover du på ryggen eller maven, så vælg en lav pude.

Se vores udvalg af hovedpuder

Håndklæder

Vi anbefaler, at du vasker dine håndklæder ved 60 grader.

Det er en god ide at lægge helt nye håndklæder i blød med koldt vand op til 24 timer, før de vaskes første gang.
Alle håndklæder er belagt med en overfladebehandling fra producenten, som skal hindre at håndklædet tiltrækker urenheder mens det ligger i butikken.
I det kolde vand opløses denne behandling og efter vask på 60 grader får håndklædet en optimal sugeevne.

BRUG ALDRIG SKYLLEMIDDEL.
Skyllemiddel lægger en hinde over håndklædet og forringer sugeevnen væsentligt.

Håndklæder bliver blødest, hvis de tørres i tørretumbler.

Se vores udvalg af håndklæder

Bæreevne

Bæreevnen er et vigtigt mål for kvaliteten af dun og fjer i dyner/puder.
Den angiver fyldets evne til at ”bære” – dvs. modstå vægt.
Ved høj bæreevne kan der lagres meget luft i fyldet uden at det mister sin isolerende evne.
Mange dun giver højere bæreevne og omvendt mange fjer giver lavere bæreevne.
Ved højere bæreevne fås altså en bedre isolerende evne. Fyldets vægt siger derfor ikke alene noget om hvor varm en dyne er.

Om Norling Bo

Norling Bo hører hjemme i Storkøbenhavn, hvor vi har 2 forretninger. Vi forhandler blandt andet dyner, hovedpuder, sengetøj, sengetæpper, håndklæder, duge og diverse brugskunst.

Vi sætter en ære i at vort personale er kompetent, og altid er klar til at vejlede kunden til det bedste køb.

Vask af dunprodukter

Vi henviser altid til produktets vaskeanvisning for den korrekte information.

Tørring af dun produkter tager lang tid og er nemt et heldags projekt, så planlæg at beregne en dags “arbejde”.

Både din dyne og din pude har behov for en vaskemaskine og tørretumbler, som er minimum 7 kg for en almindelig dyne og 5 kg for en pude.
Vask dem altid én ad gangen og hver for sig.

Brug ALTID KUN enzymfrit vaskemiddel (evt. denne fra Ringsted Dun)

Efter 60 graders vask skal dynen eller puden i tørretumbler.
Her anbefaler vi, at du tilsætter 1-2 vaskebolde.
Ca. hver halve time tager du dynen eller puden ud af tørretumbleren for at ryste og ’puffe’ dem så fyldet fordeles og maskinen får lidt luft.
Tørretiden tager som minimum 4 timer, før indholdet er ordentligt tørt.

 

Vask kun efter behov, so oftere du vasker et dun produkt, jo mere slider du på det.

Vedligeholdelse af dunprodukter

Kvalitetspuder og -dyner kan holde i årevis hvis de bliver behandlet ordenligt.

Gør det gerne til vane hver morgen at ryste dynen, gerne fra forskellige sider for at hjælpe dunene med at komme “på plads”.
Lig den derefter således at både dyne og seng kan komme af med nattens fugt.
Den tid du bruger på at lave morgen kaffen, børste tænderne og komme i tøjet burde være nok tid inden du nu kan rede sengen og evt. ligge et sengetæppe henover.

Luftning udenfor i den friske luft gavner også dine dyner og puder.
Lad dem beholde betrækket på og sørg for at de ikke får direkte sollys, da det vil skade dunen.

Bank eller støvsug ALDRIG dine dun produkter.